Kursus i indigofarvning - 4. oktober 2025
Kursus i indigofarvning - 4. oktober 2025
Vil du gerne lære at farve med indigo, men har du ikke mod på at gå i gang alene? Eller synes du bare det er hyggeligt at lære i flok? Kom med på vores indigokursus hvor vi skal lege med de flotte blå nuancer. Vi starter klokken 10 hvor vi gennemgår teorien mens vi får lidt formiddagsmad. Derefter går vi i gang med selve farvningen. Undervejs får vi frokost og forhåbentligt bliver der også lidt strikketid.
Med i prisen får du altså:
- Formiddagsmad
- Frokost
- Eftermiddagskaffe med lidt lækkert
- Vand, kaffe og the hele dagen
- Materialer inkl. 3x100g garn(du vælger selv blandt vores kvaliteter)
Vi mødes klokken 10 på Præstekæret 11, 6000 Kolding og vi forventer at være færdige med farvningen omkring klokken 14.
Vi farver under tag i en uopvarmet stald så husk tøj efter vejret. Desuden må du forvente at blive beskidt både på tøj og sko så lad yndlingsskoene blive hjemme. Medbring gerne handsker der må blive beskidte og evt. forklæde.
- Farvet i Danmark
- 14 dages returret
- Fragt fra 49,-